Parterapi

Hvorfor parterapi?

Parforhold er afgørende for vores sundhed, da vi igennem kærlighedsrelationer kan opnå at føle os trygge, respekteret og anerkendt, og det har en positiv indvirkning på vores fysiske og psykiske helbred. Når vi oplever bekymringer, smerte og følelsesmæssig afstand til vores partner, kan det samtidig påvirke os negativt og f.eks. skabe mistrivsel, depression og stres.

Hvem kan have gavn af parterapi?

Parterapi kan være en hjælp til jer, der oplever problemer og mistrivsel i jeres samliv. Det kan være, I oplever en krise eller føler jer fastlåste i konflikter og skænderier, der omhandler f.eks. troskab, praktiske gøremål, lidenskab og intimitet, børn, sygdom og økonomi.

Det kan også være, I oplever stærke negative følelser såsom bekymringer, raseri, utilfredshed, utryghed, svigt, smerte og afstand i jeres samspil, som I ikke ved, hvordan I skal håndtere, eller som I oplever, har taget styringen over jer.

Jeg tilbyder

Jeg har en efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi (EFT) ved Jette Simon, psykolog og specialist i psykoterapi og supervision samt leder af Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi. Jeg tilbyder parterapi til jer som par, der ønsker større tilfredshed og livskvalitet i jeres samliv.

I terapien tager vi udgangspunkt i at udforske, forstå og ændre vanskelige og fastlåste følelser i jeres samspil. Det handler om, at I bliver mere bevidste om følelser, skaber accept af dem, forstår, hvad de signalerer, mestre at regulere dem og lærer at kommunikere dem til hinanden på en hensigtsmæssig måde. Målet er, at I opnår en bedre forståelse for hinandens reaktioner og behov i parforholdet, og at I bliver i stand til at identificere og stoppe negative mønstre, der skaber følelsesmæssig smerte og afstand imellem jer. 

Virker det?

 EFT-parterapi er en evidensbaseret og anerkendt metode, der viser gode resultater og effekter for par. Nogle af undersøgelserne viser, at 70-75 pct. af de par, der modtager EFT-parterapi får løst deres kriser og op mod 90 pct. af de par, der modtager EFT-parterapi, oplever væsentlige forbedringer i parforholdet

(Kilde: Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi. https://dkceft.dk)

 

Hvis I har spørgsmål til samtaleforløbet, eller hvis I er i tvivl om parterapi er noget for jer, kan I kontakte mig telefonisk til en afklarende snak. I kan også få en gratis forsamtale med fysisk fremmøde i klinikken (30 min.). Kontakt mig på tlf. 27122624 eller mail nicolinehastrup@protonmail.com