698A2539_NY_small.jpg

Om mig

Om mig

Jeg er certificeret emotionsfokuseret psykoterapeut fra EFT-instituttet.  Derudover er jeg cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet i 2011.

Jeg har siden 2011 arbejdet med rådgivning og behandling til familier, hvor fokus har været på at hjælpe forældre, der har et barn, der mistrives eller som har særlige behov eller hvor man som forældre har oplevet at være udfordret i sit forældreskab.

Jeg har siden 2020 haft egen selvstændig praksis, hvor jeg tilbyder individuel terapi, parterapi samt forældreterapi til at styrke trivsel og tryghed i nære relationer og familier.

Jeg er drevet af glæden ved den fordybende samtale og det menneskelige møde, der kan være forandringsskabende for et andet menneske, der er i krise og i smerte.

Jeg holder til i et hyggeligt klinikfællesskab sammen med andre psykoterapeuter samt psykologer i Havnegade i København.

Privat lever jeg sammen med min mand og vores to børn i København.

 

I et terapiforløb hos mig, er det vigtigt du oplever:

·      At du føler dig tryg og forstået

·      At du føler dig hjulpet

Jeg tilbyder dig et fortroligt rum, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fylder for dig her og nu. Du er dén, som bedst kender dine egne oplevelser og følelser – sammen får vi et overblik over dem og arbejder fremad.

Jeg har tavshedspligt. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger de etiske retningslinjer for psykoterapi, som er opstillet af Dansk Psykoterapeutforening og Dansk Psykologforening.

Jeg samarbejder med terapeutvirksomheden Intermezzo og modtager løbende supervision af certificeret EFT supervisor, Dicte Susse Pedersen fra Intermezzo.

Jeg er medlem af hhv. Dansk Center for Emotionsfokuseret Terapi, International Centre for Exellence in Emotionally Focused Therapy, samt EFT-netværket i København.